Challenges
Datasets
Workspaces
Papers
Discussions
Leaderboard
Log inSign up
Challenges
Datasets
Workspaces
Papers
Discussions
Leaderboard
Blog
Job Board
Q3AS

© 2026 Aqora Quantum S.A.S.

TermsPrivacyLegal Notice

KVANT

Arven efter Niels Bohr - var der mere?

Claus Münchow

Published Dec 1, 2022• 0 citations
Publisher

Abstract

Bohr var ikke bare fysiker – han var en filosofisk revolution. Claus Miinchow spørger, hvorfor Bohrs vigtigste bidrag – komplementariteten – i dag nærmest er glemt i fysikbøgerne, når det måske er nøglen til at forstå virkeligheden. Med stor personlig indsigt og levende anekdoter følger vi Bohr fra Gottingen til dobbeltspalteeksperimentet, og videre ind i erkendelsesteoriens hjertekammer. Komplementariteten forklares ikke blot som et fysisk fænomen, men som et nyt logisk redskab, der kan løse gamle paradokser – også uden for fysikken, fx spørgsmålet om fri vilje. Miinchows tekst er både en filosofisk kærlighedserklæring til Bohr og et højaktuelt opråb om, at fysik og erkendelse stadig har uopdagede fælles rum. En enestående refleksion over, hvad det egentlig vil sige at forstå noget – videnskabeligt og menneskeligt.

DOI
10.7146/kvant.168548

Related papers

Lidt om Niels Bohrs filosofi

Forfatter af "Lidt om Niels Bohrs filosofi" David Favrholdt

Niels Bohr er ikke kun en central figur i udviklingen af kvantemekanikken, men også en af de mest indflydelsesrige videnskabsfilosoffer i det 20. århundrede. I denne artikel analyserer David Favrholdt de filosofiske implikationer af Bohrs tanker, især begrebet komplementaritet, der spiller en central rolle i forståelsen af kvantemekaniske fænomener. Artiklen diskuterer hvordan Bohr så forholdet mellem måling, observation og fysisk virkelighed, og hvordan disse ideer udfordrede klassiske forestillinger om determinisme og objektivitet. Favrholdt giver samtidig en historisk kontekst til udviklingen af Bohrs filosofi og dens relation til samtidens fysikere og filosoffer. For læsere med interesse for både fysik og videnskabsteori giver artiklen et nuanceret indblik i, hvordan kvanteteorien ikke blot ændrede vores forståelse af naturen, men også af selve videnskabelig erkendelse. Det er en tankevækkende refleksion over fysikkens begrebsgrundlag.

KVANT•Jun 1, 2010•0 citations

Kvantemekanikken i filosofisk belysning

Jan Faye

Denne artikel går direkte ind i kvantemekanikkens fortolkningsproblemer og stiller skarpt på de filosofiske implikationer af teorien. Med afsæt i Bohr og den københavnske fortolkning diskuteres begreber som komplementaritet, måleproblem og realisme. Artiklen udfordrer læserens intuition ved at vise, hvordan klassiske ontologiske kategorier bryder sammen i kvanteverdenen. Samtidig perspektiveres der til moderne videnskabsfilosofi og naturalistiske tilgange til erkendelse. For fysikeren er det en sjælden mulighed for at træde et skridt tilbage og reflektere over, hvad teorien egentlig siger om virkeligheden – ikke kun hvordan den anvendes. Resultatet er en tankevækkende tekst, der forbinder fysik med dybe epistemologiske spørgsmål.

KVANT•May 1, 2015•0 citations

Kvantemekanikkens fortolkninger

Klaus Mølmer

Kan en partikel være to steder på én gang? Og hvad betyder det egentlig, at en bølgefunktion “klapper sammen”? Klaus Mølmer guider os med eminent klarhed gennem det filosofiske og fysiske landskab af kvantemekanikkens mange fortolkninger – fra Bohrs pragmatiske syn til Everetts mange verdener og Bohms skjulte variabler. Artiklen fungerer som en tour de force i kvantefilosofi, men med jordforbindelse: Mølmer viser, hvordan disse fortolkninger ikke blot er tankeeksperimenter, men har direkte konsekvenser for moderne kvanteteknologi, måleteori og kvantekommunikation. Med illustrative eksempler og præcise pointer udfordrer han læseren til at tænke over, hvad “virkelighed” egentlig betyder i kvantefysikken. Et must-read for enhver, der har spekuleret over, hvad der gemmer sig bag Schrödingers kat.

KVANT•Jun 1, 2021•0 citations

Bohr vs. Einstein: Fortolkning af kvantemekanikken

Andrew C.J. Wade, Christian Kraglund Andersen

Denne artikel tager fat på et af fysikkens mest vedvarende grundspørgsmål: hvad kvantemekanikken egentlig siger om virkeligheden. Forfatterne fører læseren fra Bohrs atommodel over dobbeltspalteeksperimentet til EPR-paradokset, Bells ulighed og Schrodingers kat, og de gør det med en imponerende klarhed. Artiklen viser, hvorfor konflikten mellem Bohr og Einstein ikke var en personlig strid, men en principiel kamp om begreber som lokalitet, fysisk realitet, sandsynlighed og måling. Samtidig skaber teksten en direkte linje fra de historiske debatter til moderne fænomener som kvanteteleportation og store superpositionstilstande. For fysikere er dette en særligt givende artikel, fordi den på bachelorniveau formår at balancere filosofisk dybde og teknisk stringens, så læseren både får den historiske debat og dens nutidige konsekvenser med.

KVANT•Mar 1, 2013•0 citations

Iagttagelse og kontinuitet

Michael Rasmussen

I kontrast til Einstein og i forlængelse af nogle temaer i fænomenologi og ma­tematik opridser denne artikel nogle punkter i Niels Bohrs videnskabsfilosofi. Den filosofiske interesse heraf ligger i at tage komplementariteten for den "hårde" ting, som Bohr omtalte, og som filosofferne - som han generelt havde det dårligt med - efter hans mening ikke fattede meget af ( de forstod ikke, at der virkelig var noget, der skulle læres, og at de måtte ofre deres fordomme, cf. Favrholdt 1992: 34, 39, 118􀀑 Blædel 1985: 232􀀒 Rozental 1985: 80-82).

Slagmark - Tidsskrift for idéhistorie•Feb 3, 2018•0 citations

Korrespondensprincippet – Bohrs tryllestav

Helge Kragh

Helge Kragh leverer en tæt og historisk skarp analyse af et af Bohrs mest karakteristiske bidrag til den tidlige kvanteteori: korrespondensprincippet. Artiklen viser, hvordan princippet fungerede som en heuristisk bro mellem klassisk fysik og de nye kvanteideer, længe før kvantemekanikken fik sin endelige matematiske formulering. Kragh demonstrerer, at princippet ikke blot var et teknisk hjælpemiddel, men et metodisk kompas, som Bohr og hans kreds brugte til at aflede frekvenser, intensiteter og udvalgsregler i atomspektre. Samtidig får læseren et fascinerende indblik i, hvorfor samtidige fysikere undertiden oplevede princippet som næsten magisk: det virkede frugtbart, selv når det ikke var stringent defineret. Artiklen er særligt læsværdig, fordi den viser, hvordan fysikkens udvikling ikke kun drives af ligninger, men også af begrebslige strategier, intuition og modet til at arbejde i grænselandet mellem det kendte og det ukendte.

KVANT•Mar 1, 2013•0 citations
Bohr var ikke bare fysiker – han var en filosofisk revolution. Claus Miinchow spørger, hvorfor Bohrs vigtigste bidrag – komplementariteten – i dag nærmest er glemt i fysikbøgerne, når det måske er nøglen til at forstå virkeligheden. Med stor personlig indsigt og levende anekdoter følger vi Bohr fra Gottingen til dobbeltspalteeksperimentet, og videre ind i erkendelsesteoriens hjertekammer. Komplementariteten forklares ikke blot som et fysisk fænomen, men som et nyt logisk redskab, der kan løse gamle paradokser – også uden for fysikken, fx spørgsmålet om fri vilje. Miinchows tekst er både en filosofisk kærlighedserklæring til Bohr og et højaktuelt opråb om, at fysik og erkendelse stadig har uopdagede fælles rum. En enestående refleksion over, hvad det egentlig vil sige at forstå noget – videnskabeligt og menneskeligt.
Niels Bohr er ikke kun en central figur i udviklingen af kvantemekanikken, men også en af de mest indflydelsesrige videnskabsfilosoffer i det 20. århundrede. I denne artikel analyserer David Favrholdt de filosofiske implikationer af Bohrs tanker, især begrebet komplementaritet, der spiller en central rolle i forståelsen af kvantemekaniske fænomener. Artiklen diskuterer hvordan Bohr så forholdet mellem måling, observation og fysisk virkelighed, og hvordan disse ideer udfordrede klassiske forestillinger om determinisme og objektivitet. Favrholdt giver samtidig en historisk kontekst til udviklingen af Bohrs filosofi og dens relation til samtidens fysikere og filosoffer. For læsere med interesse for både fysik og videnskabsteori giver artiklen et nuanceret indblik i, hvordan kvanteteorien ikke blot ændrede vores forståelse af naturen, men også af selve videnskabelig erkendelse. Det er en tankevækkende refleksion over fysikkens begrebsgrundlag.
Denne artikel går direkte ind i kvantemekanikkens fortolkningsproblemer og stiller skarpt på de filosofiske implikationer af teorien. Med afsæt i Bohr og den københavnske fortolkning diskuteres begreber som komplementaritet, måleproblem og realisme. Artiklen udfordrer læserens intuition ved at vise, hvordan klassiske ontologiske kategorier bryder sammen i kvanteverdenen. Samtidig perspektiveres der til moderne videnskabsfilosofi og naturalistiske tilgange til erkendelse. For fysikeren er det en sjælden mulighed for at træde et skridt tilbage og reflektere over, hvad teorien egentlig siger om virkeligheden – ikke kun hvordan den anvendes. Resultatet er en tankevækkende tekst, der forbinder fysik med dybe epistemologiske spørgsmål.
Kan en partikel være to steder på én gang? Og hvad betyder det egentlig, at en bølgefunktion “klapper sammen”? Klaus Mølmer guider os med eminent klarhed gennem det filosofiske og fysiske landskab af kvantemekanikkens mange fortolkninger – fra Bohrs pragmatiske syn til Everetts mange verdener og Bohms skjulte variabler. Artiklen fungerer som en tour de force i kvantefilosofi, men med jordforbindelse: Mølmer viser, hvordan disse fortolkninger ikke blot er tankeeksperimenter, men har direkte konsekvenser for moderne kvanteteknologi, måleteori og kvantekommunikation. Med illustrative eksempler og præcise pointer udfordrer han læseren til at tænke over, hvad “virkelighed” egentlig betyder i kvantefysikken. Et must-read for enhver, der har spekuleret over, hvad der gemmer sig bag Schrödingers kat.
Denne artikel tager fat på et af fysikkens mest vedvarende grundspørgsmål: hvad kvantemekanikken egentlig siger om virkeligheden. Forfatterne fører læseren fra Bohrs atommodel over dobbeltspalteeksperimentet til EPR-paradokset, Bells ulighed og Schrodingers kat, og de gør det med en imponerende klarhed. Artiklen viser, hvorfor konflikten mellem Bohr og Einstein ikke var en personlig strid, men en principiel kamp om begreber som lokalitet, fysisk realitet, sandsynlighed og måling. Samtidig skaber teksten en direkte linje fra de historiske debatter til moderne fænomener som kvanteteleportation og store superpositionstilstande. For fysikere er dette en særligt givende artikel, fordi den på bachelorniveau formår at balancere filosofisk dybde og teknisk stringens, så læseren både får den historiske debat og dens nutidige konsekvenser med.
I kontrast til Einstein og i forlængelse af nogle temaer i fænomenologi og ma­tematik opridser denne artikel nogle punkter i Niels Bohrs videnskabsfilosofi. Den filosofiske interesse heraf ligger i at tage komplementariteten for den "hårde" ting, som Bohr omtalte, og som filosofferne - som han generelt havde det dårligt med - efter hans mening ikke fattede meget af ( de forstod ikke, at der virkelig var noget, der skulle læres, og at de måtte ofre deres fordomme, cf. Favrholdt 1992: 34, 39, 118􀀑 Blædel 1985: 232􀀒 Rozental 1985: 80-82).
Helge Kragh leverer en tæt og historisk skarp analyse af et af Bohrs mest karakteristiske bidrag til den tidlige kvanteteori: korrespondensprincippet. Artiklen viser, hvordan princippet fungerede som en heuristisk bro mellem klassisk fysik og de nye kvanteideer, længe før kvantemekanikken fik sin endelige matematiske formulering. Kragh demonstrerer, at princippet ikke blot var et teknisk hjælpemiddel, men et metodisk kompas, som Bohr og hans kreds brugte til at aflede frekvenser, intensiteter og udvalgsregler i atomspektre. Samtidig får læseren et fascinerende indblik i, hvorfor samtidige fysikere undertiden oplevede princippet som næsten magisk: det virkede frugtbart, selv når det ikke var stringent defineret. Artiklen er særligt læsværdig, fordi den viser, hvordan fysikkens udvikling ikke kun drives af ligninger, men også af begrebslige strategier, intuition og modet til at arbejde i grænselandet mellem det kendte og det ukendte.