Challenges
Datasets
Workspaces
Papers
Discussions
Leaderboard
Log inSign up
Challenges
Datasets
Workspaces
Papers
Discussions
Leaderboard
Blog
Job Board
Q3AS

© 2026 Aqora Quantum S.A.S.

TermsPrivacyLegal Notice

Niels Bohr og atomfysikken før år 1925: Bohrs atommodel

Jens Holbech, Aarhus Universitet

Published Mar 12, 2013• 0 citations
OpenAlex

Abstract

Forelaesninger den 12/13/14 marts 2013 pa Aarhus Universitet med Professor Helge Kragh og Professor Klaus Molmer.

Related papers

Niels Bohr og atomfysikken efter år 1925: den sære kvanteverden

Jens Holbech, Aarhus Universitet

Forelaesninger den 19/20/21 marts 2013 pa Aarhus Universitet med Professor Helge Kragh og Professor Klaus Molmer.

•Mar 19, 2013•0 citations

Tre gange Bohr

Anja Skaar Jacobsen

Artiklen er en anmeldelse af tre vigtige bøger om Niels Bohr og hans atommodel, der blev skrevet i anledning af hundredåret for publiceringen af Bohrs berømte trilogi, On the constitution of atoms and molecules, hvori han for første gang præsenterede sin model for atomets struktur. Det var det arbejde og videreudviklingen af det, der indbragte Niels Bohr Nobelprisen i fysik i 1922. De tre bøger der anmeldes er: Lone Bruun, Finn Aaserud og Helge Kragh, red., Bohr på ny (København: Epsilon, 2013). Finn Aaserud and J. L. Heilbron, Love, Literature, and the Quantum Atom — Niels Bohr’s 1913 Trilogy Revisited (Oxford: Oxford University Press, 2013) Helge Kragh, Niels Bohr and the Quantum Atom — The Bohr Model of Atomic Structure 1913–1925 (Oxford: Oxford University Press, 2012)

KVANT•Sep 1, 2013•0 citations

Niels Bohr, Subjekt og objekt

Tor Nørretranders

Ved Niels Bohrs 100-års jubilæum i 1985 blev de erkendelsesteoretiske følger af atomernes fysik genstand for fornyet offentlig opmærksomhed. Bohr henviste ofte til psykologiske erfaringer, når han redegjorde for den erkendelses- situation, kvantefysikken medfører. Subjekt, objekt og objektivitet er centrale begreber for Bohrs syn.

Nordisk Psykologi•Jan 1, 1986•0 citations

Kvantfysik i vardagen

Ann-Marie Pendrill

Abstract in Danish I anledning af 100 året for Bohrs postulater udgives hermed en række artikler skrevet af personer der på en eller anden måde har haft berøring med Niels Bohr, Bohrs Institut eller Bohrs atommodel fra 1913.

•Jan 1, 2013•0 citations

Bohr vs. Einstein: Fortolkning af kvantemekanikken

Andrew C.J. Wade, Christian Kraglund Andersen

Denne artikel tager fat på et af fysikkens mest vedvarende grundspørgsmål: hvad kvantemekanikken egentlig siger om virkeligheden. Forfatterne fører læseren fra Bohrs atommodel over dobbeltspalteeksperimentet til EPR-paradokset, Bells ulighed og Schrodingers kat, og de gør det med en imponerende klarhed. Artiklen viser, hvorfor konflikten mellem Bohr og Einstein ikke var en personlig strid, men en principiel kamp om begreber som lokalitet, fysisk realitet, sandsynlighed og måling. Samtidig skaber teksten en direkte linje fra de historiske debatter til moderne fænomener som kvanteteleportation og store superpositionstilstande. For fysikere er dette en særligt givende artikel, fordi den på bachelorniveau formår at balancere filosofisk dybde og teknisk stringens, så læseren både får den historiske debat og dens nutidige konsekvenser med.

KVANT•Mar 1, 2013•0 citations

Niels Bohrs vei til en kvanteteori for atomets struktur

Reidun Reistrøm

Denne artikel er en dybdegående analyse af Bohrs vej mod atommodellen og kvanteteorien. Reistrøm rekonstruerer den intellektuelle proces, hvor klassisk fysik bryder sammen, og kvantisering introduceres som nødvendighed. Artiklen går ind i de konkrete fysiske antagelser og deres implikationer, hvilket gør den særligt relevant for fysikere. Der gives en klar forståelse af, hvorfor Bohrs model var revolutionerende, selv med dens begrænsninger. Teksten demonstrerer også, hvordan begreber som stationære tilstande opstod som kompromiser mellem teori og observation. Det er en stærk faglig artikel, der giver ny dybde til en velkendt historie.

KVANT•Sep 1, 2013•0 citations
Artiklen er en anmeldelse af tre vigtige bøger om Niels Bohr og hans atommodel, der blev skrevet i anledning af hundredåret for publiceringen af Bohrs berømte trilogi, On the constitution of atoms and molecules, hvori han for første gang præsenterede sin model for atomets struktur. Det var det arbejde og videreudviklingen af det, der indbragte Niels Bohr Nobelprisen i fysik i 1922. De tre bøger der anmeldes er: Lone Bruun, Finn Aaserud og Helge Kragh, red., Bohr på ny (København: Epsilon, 2013). Finn Aaserud and J. L. Heilbron, Love, Literature, and the Quantum Atom — Niels Bohr’s 1913 Trilogy Revisited (Oxford: Oxford University Press, 2013) Helge Kragh, Niels Bohr and the Quantum Atom — The Bohr Model of Atomic Structure 1913–1925 (Oxford: Oxford University Press, 2012)
Denne artikel tager fat på et af fysikkens mest vedvarende grundspørgsmål: hvad kvantemekanikken egentlig siger om virkeligheden. Forfatterne fører læseren fra Bohrs atommodel over dobbeltspalteeksperimentet til EPR-paradokset, Bells ulighed og Schrodingers kat, og de gør det med en imponerende klarhed. Artiklen viser, hvorfor konflikten mellem Bohr og Einstein ikke var en personlig strid, men en principiel kamp om begreber som lokalitet, fysisk realitet, sandsynlighed og måling. Samtidig skaber teksten en direkte linje fra de historiske debatter til moderne fænomener som kvanteteleportation og store superpositionstilstande. For fysikere er dette en særligt givende artikel, fordi den på bachelorniveau formår at balancere filosofisk dybde og teknisk stringens, så læseren både får den historiske debat og dens nutidige konsekvenser med.
Denne artikel er en dybdegående analyse af Bohrs vej mod atommodellen og kvanteteorien. Reistrøm rekonstruerer den intellektuelle proces, hvor klassisk fysik bryder sammen, og kvantisering introduceres som nødvendighed. Artiklen går ind i de konkrete fysiske antagelser og deres implikationer, hvilket gør den særligt relevant for fysikere. Der gives en klar forståelse af, hvorfor Bohrs model var revolutionerende, selv med dens begrænsninger. Teksten demonstrerer også, hvordan begreber som stationære tilstande opstod som kompromiser mellem teori og observation. Det er en stærk faglig artikel, der giver ny dybde til en velkendt historie.